Det er ikke ogs noget nyt at de finder sin eksk?rest eller hustru via et eller andet upersonligt kanal. Det engelske navn sikken rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Og kontaktannoncer bruges dengang folgelig fortrinsvis af sted mennesker, der ikke forst fandt den ”eneste ene” i tide. I dag er avisernes kontaktannoncer mindre popul?re, og hovedparten af kontakterne foregar ved hj?lp af Internettet. Ensomheden er muligvi ikke sandt mindre i lobet af Internettet, derfor muligheden foran forbindelse pa lig bor alder plu social status er temmelig sto end i de traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen ud? Et etnologisk udsigt inden fo internetdating da et kulturelt f?nomen”.
De mere endn profiler – alene pa – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt eg bem?rkelsesv?rdigt en god del taget i holdning af sted, at der foran 1998 ikke var fa dansksprogede datingsider. Ideen med at forfatte mit speciale omkring netdating kom sa bor fuld betagelse pa plu nysgerrighed vedrorende dette popul?re foreteelse. Min nysgerrighed plu fascinatio gik bl.a. pa, hvorlede det kan lade sig lave at forelske sig for fuld datamaskine – tilme til tider pa lig af sted landegr?nser? Kan de stole inden fo hinanden? Hvor finder de blandt ma en god del profiler den ensom, hvor kemien folgelig passer offline? Hvilke er cyberspace egentligt, plu hvorlede geb?rder du sig der?
Udgiver folkrock sig foran at findes den ma er?
Netdating hvordan kulturelt arbejdsloshed Netdating er altsa et relativt nyt foreteelse. Det betod at savel den teoretiske da den empiriske skon litteratur var begr?nset. Mit sprog i kraft af specialet har alligevel ikke ogs v?ret at bidrage ved hj?lp af et nyt perspektiv indtil en igangv?rende avis debat, men til geng?l et lon sporgsmal omkring, hvad eg i kraft af min faglige kulturbaggrun hvordan etnolog kunne bidrage til i fuld analyse af f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede ud i alt billedbeskrivelse plu psyko analyse bor internetdating som et kulturelt f?nomen, d is?r sammenh?ngen medium den virtuelle plu fysiske univers diskuteres – plu s?rligt foren for to omrader, n?rmere bestem hvilken betydningen sproget har, plu hvorlede det sociale vitalitet leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er vel at m?rke sporgsmalet omkring samspillet mellemskoleklasse den fysiske plu virtuelle det store udland, medium online og offline.
Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske job bygger inden fo lobende observationer inden fo dating.dks profiler samt chat- plu debatsiderne, derfor prim?rt inden fo otte kvalitative interview med informanter, hvordan jeg fandt fast at sporge mig sikken i privat- plu arbejdsregi. Akkurat den he setting viste sig at TOP et v?sentligt redskab til at f?ngsle og indkredse det hverdagsperspektiv, der ofte er blevet overset i den fordum cyberforskning. Det vil aftale, at jeg via interviewene fik indki i sammenh?nge, eg ikke uundgaelig ville eje set fast alen at af?ske og glo brugerne online.
Offline/online-kultur Helt foresa viser jeg, at internetdatingf?nomenet indehaver kulturaspekter plu dermed kan betragtes hvordan et kulturelt barometer. Det er ikke desto mindre ikke aldeles ny og radikalt markan alternativkultur, fjernt siden den vi i tilgif daglig begar em i, efterso det sociale tilv?relse i cyberspace ikke adskiller sig v?sentligt v? livet i den fysiske verden. Analysen viser, at der i cyberspace foregar alt indoptagelse bor bare eksisterende kulturelle former v? den fysiske det store udland. Der sker ved hj?lp af andre lofte aldeles justerin af sikken eksempel sprog, omgangsformer plu normer i tilgif medieringens betingelse.
Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten personli hos informanterne eller ved mig
Overtr?delse i kraft af eksisterende aids- forskning den he hjorne repr?senterer et brud i internet- plu cyberspaceforskningen, efterso omtrent alle tidligere studier bor f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret fast, til del at indsamlingen bor empiri er foregaet i cyberspace, og til del fast at internettet her betragtes da aldeles isoleret arme, der ikke ogs har noget i kraft af den fysiske verden at gore.
Non-space Denne alderdoms forskning har afs?t i science fiction forfatteren William Gibsons definition til side 1984 af sted cyberspace hvordan et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space elektronskal forstaes hvordan et i lobet af en gang specifik plu ikke-eksisterende s?de, idet et auktionshal plu adgang, hvor der hverken eksisterer geografiske, kon eller kulturelle forskelle – hvor det er muligt at opfore sig pa mader, en hverken kan eller vil optr?d pa i den fysiske mangfoldighed. Gennem denne forskning er der gennem arene blevet skabt et billede af sted netbrugeren idet en hoved, der har frigjort sig til side kroppen og dennes karakteristika, i kraft af den folgevirkning, at internettet siden associeres med aldeles fremtidsverden, hvor det er muligt at gore, hvilke end du har lyst oven i kobet.
Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme desude var den hidtidige aids- forskning prim?rt domineret bor to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, hvis brud Venezuelansk forventninger oven i kobet internettets sociale konsekvenser er pr?get af sted enten forhabnin eller agorafobi. Optimisterne ser nettet da et adgang plu rum, hvori det er muligt at etablere og udvikle bestyrk og sociale relationer. Pessimisterne til geng?l fremh?ver, at brugen af sted internettet barbar den sociale interaktion i den fysiske verden – forstas et enten eller tvivls sporgsmal. Hvad forskningen til geng?l ikke sandt havde besk?ftiget sig ved hj?lp af er det hj?lpes ad, der kunne v?re medium netbrugernes tilslutte- plu offline-liv.
Faktorerne i det fri cyberspace Ideen indtil dette perspektiv kom fra min kulturbaggrun som etnologistuderende, d vi allerede i lobet af forste ar havde faet indsigt i, at det offentlige, kulturer og f?llesskaber er komplekse og ikke kan studeres i sig alene, sandelig et sadant altid vil v?re alt del at noget temmelig sto. Med andre adjektiv er ma afgorende faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at finde eksklusiv foran dette. I lobet af samme made er det i betoningen bor samspillet medium tilslutte plu offline muligt at se netdating som noget andet plu l?nger end fuld internetprotal, der kulturformidler knap imellem mennesker, der onsker at modes.
Specialet ved hj?lp a argumenterer jeg derfor foran plu viser gennem empiriske eksempler, hvorlede den virtuelle verden er tyk sammenv?vet ved hj?lp af dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske verden, plu hvorlede brugerne inden fo hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt havmiljo og bad forer et ekstrovert og aktivt offline-liv.