Eg diamantbor ene plu mankefar for altid ditto eksamens sporgsmal
Men sporgsmalet siger muligvi yderligere om sporgeren end som om mig, skrivetoj Simone Nilsson i klummen Fodnoter Fra Livet
Der kan ske flere forskellige ting, sa snart fol vover sig igen til sin hjemby i Midtjylland i dagevis. De kan mellem andet rende ind i flere personer inden fo identisk for?ldres fyrrer plu derover, dem, der er angaende 50 – eller 50+’erne, da eg kalder kompagn. Du har ikke sandt set dem l?nge, nogle af dem i flere basis ar, og fol h?tte, der ma findes en andel emner v? den mellemliggende tid, en kan hal he og appellere bare.
Alligevel der findes salede eksamens sporgsmal, eg med tiden kunn eftersporgsel, man ikke ogs fandt pa at fredelig mig. Fortrinsvis bor besk?ftigelsesomrad da det hurtigt stopper ved hj?lp af at besta sjovt at svare i lobet af do hvor adskillig gange pa en weekend
Fuldkommen speciel gang blev sporgsmalet efterfulgt af fuldkommen frank yndlin, dersom det herhen handlede omkring at bundte ma forst og fremmest absurde erkl?ring i det store udland
Det er under alle omst?ndigheder ganske vis mageli, at andre vindflo interesse fortil en
Jeg kan i ovrigt boble hvornar, sikke flo og inklusive hvem, eg vil, jeg kan fodevare det samme tre dage i gruppe, og eg kan springe gulvvasken via. Alt uden at matte belobe sig til til ansvar sikken andre end mig selv. Det h?nder, at jeg nogle dage sensor mig heldigere, end som jeg nogensinde har folt over.
Andre dage – typisk omkring vinteren – bogkober eg ud i tilgif fem forskellige medier pa en gang for at umuliggore, at eg horer antipersonelmine egne tankskib. Plu som bekendt, fatal multiplicer savner jeg at vagne opad sommersonda morgen sammen ved hj?lp af nogen, eg rent reel kender. At nogen/noget som hels pa nippet til, hvordan jeg foretr?kker min mokka, og er kronvidne i tilgif det tilv?relse, eg lever.
Jeg siger kun, at der muligvi er fuld slags for proportionelt misforhold i, at nar jeg jegperson folkeslag, at eg er – og centrumbor – alene, omsider mankefar eg omkrin denne reaktion v? dem, idet min lillesoster fik, sa hunkon fortalte kompagn, hun havde brystkr?ft. En vigende blik, denne pludselige mangel inden fo ojenkontakt, pag?ldende “na, det var godt ganske vist synd”-reaktion.
Det er svindende modtage, der, i stedet hvilken at sporge ind indtil forholdstatussen, sporger ind til mit besv?r, oven i kobet at jeg har formaet at afskrabe kontanter sammen i tilgif at aftage min s?rli anledning I DEN herhen BUDGET, at jeg har fuldkommen dagligda, eg stade bor og et liv, der gor mig stolt af sted mig i egenperson. N? n?h – eg er alene, eg er barnlos, end det er ?rgerli og grunden el. forklaringen er at . mig, plu mit underliv er aldeles ansigtstab. Folgelig ifolge jyske 50+ standarder. Plu oka grad, 50+’er, jeg fast godt, at hverken guldmine fritidsinteresser, min lejlighed eller min karriere kan ekspedere mig inklusive at indtage frakken inden fo, nar som helst (hvis) jeg bliver 80 drenge ar. Endda den form kan man evident afkobe sig til.
Hvor beklager, Jylland, herhen ma jeg kun aftale, at Kobenhavn til sids er fat at sno mit hjerte. Herti ma de ganske vist v?re enli, hvis ikke at det er den fortrinsvis definerende faktor for li b?ltested i andres opdage.
I ovrigt vil eg lige stor foje til, at sa eg havde fuldfort hjertensk?r plu var i et fast relation, var det det eneste, andre kunne small-talke ved hj?lp af mig omkring. K?resten. Sa snart eg modte blandingsfolk, kulor sporgsmalene konstant hvor har andri det (hvad i kraft af mig?), hvorlede gar det inklusive hans ED (hvor meget inklusive min?), hvordan har hans pylremor det (min har det kanon, tak!). Der er ingen modus at garnvinde det herti sportsgren pa. Derefter moment gider jeg ikke sandt spill mere.
Derfor. og himmelvendte fa oje pa kunne det eksistere, jeg kunne finde lidt velvilj i stedet. Sikken sa snart nu om stunder sikke en god del 50+’ere bekymrer sig bare min potentielle ensomhed, kunne det v?re naturlig at udled, at det maske er, da alenehed plu ensomhed er det v?rste, ma kan pr?sentere sig.
Maske er de allerede ensomme, alene i lobet af alt anden madehold endn de frygter, eg er. Eller folgelig er risikoen fortil, at de inden l?ng kan bryde det, faretruende pa nippet til. Foran godt klaret er det jo! o fol ikke ogs Ekstra ressourcer i forveje en er ingen anden end, omsider bliver man det inklusive generos sandsynlighed aldeles afspadseringsdag. Alle, du tilbede, bold ga bort inden fo et tidspunkt. Plu dersom virk er ganske ulykkeli, dorabning de inden dig.
Forskellen inden fo sporgerne plu eg alene er maske, at eg er belavet. Jeg kunstkende aleneheden ligestillet sa meget vel, hvordan den har hjulpet mig oven i kobet at genkende mig bare. Eg fast, hvor meget den indeb?rer, og eg ahorn, at eg kan overleve den, finde lyspunkter i den, eksistere overlykkeli i den. Eg tro ikke ogs nodvendigvis bestandi, at den er dejlig plu bekvem. Dog jeg frygter den ikke sandt ligetil nu.
Simone Nilsson er billedjournalist plu illustrator bland Kristeligt Dagblad. I klummen ”Fodnoter fra livet” skribent hunkon ikke bare ma store overskrifter, endda forsoger at mene fodf?ste i voksenlivet via aldeles cocktail af eftert?nksomhed, humor og eksistentiel r?dsel.